FC Midtjylland skal til Gibraltar
Champions League

FC Midtjylland skal til Gibraltar

FC Midtjylland møder Lincoln Red Imps FC fra Gibraltar i Champions League-kvalifikationen.

Vejen til Champions League går gennem Gibraltar for FC Midtjyllands vedkommende. Det ligger fast, efter at Lincoln Red Imps FC tirsdag aften ekspederede FC Santa Coloma fra Andorra ud af kvalifikationen.

Det første opgør for en uge siden i Andorra endte 0-0, og dermed var dagens 2-1-sejr mere end rigeligt for Lincoln Red Imps, der altså nu kan se frem til at møde de danske mestre fra FC Midtjylland, der for første gang i klubbens historie skal forsøge at kvalificere sig til Champions League. Danskerne slipper naturligvis ikke for at påtage sin en kæmpe favoritrolle til de to opgør, selv om Lincoln Red Imps har selvtillid nok efter at have vundet mesterskabet 13 år i træk.

Det første opgør spilles på MCH Arena på næste tirsdag klokken 19.30, mens der er returkamp ugen efter i Gibraltar.