FCK fik 0-0 i højdramatisk kamp i Kiev
Foto: Polfoto
Champions League

FCK fik 0-0 i højdramatisk kamp i Kiev

FCK-fans blev i pausen af aftenens kamp mod Dnipor angrebet af lokale tilskuere. Ingen af klubbens medrejsende fans kom heldigvis alvorligt til skade. På banen fik FCK-spillerne 0-0 mod det ukrainske hold.

På banen blev der ganske vist spillet 90 minutters fodbold, men aftenens dramatiske højdepunkt fandt sted i pausen, hvor lokale tilskuere angreb medrejsende FCK-fans. FCK meddeler, at ingen fans kom alvorligt til skade efter urolighederne.

FC København havde til aftenens kamp valgt en ungdommelig opstilling, der inkluderede Bashkim Kadrii og Danny Amankwaa på kanterne, Daniel Amartey og Thomas Delaney på den centrale midtbane og så Andreas Cornelius og Nicolai Jørgensen en anelse forskudt af hinanden i angrebet.

I kampen indledning havde FCK ro til at holde fast i bolden. Spillet blev kun brudt op af et par gule kort delt ud af Andre Marrinner, der viste Mathias 'Zanka' Jørgensen og Matheus et kort hver. Midtvejs i første halvleg indledte FC København en rigtig god periode, hvor de fik holdt bolden i egne rækker og ved flere lejligheder skubbet ukrainerne godt fra side til side. Dog blev det ikke helt farligt, og langsomt blev Dnipro mere nærgående. Først hev Konoplyanka et udmærket langskud op, som en velspillende Stephan Andersen fik skubbet til siden, men vinklen blev for spids på returen, så Matheus afsluttede over mål.

Lige før pausen fik Seleznyov en god bold bag forsvaret. Han afsluttede først svagt, returen endte denne gang hos Konoplyanka, der også sendte en skæv afslutning afsted.

I pausen indtraf aftenens helt store dramatik. FC Københavns medrejsende fans blev angrebet af lokale fans og måtte flygte væk fra den udebanetribunen, hvor de opholdt sig. Da dommer Marrinner havde sikret sig, at der kommet ro over urolighederne lod han spillet fortsætte i en anden halvleg.

Dnipro fortsatte med at have de største chancer, og de helt store muligheder tog Stephan Andersen sig kærligt af med et par gode redninger i sit mål. FC København fik i kampens afslutning et par optræk til større chancer, men der kom aldrig for alvor bid i FCK-spillernes afslutninger.

Det hele sluttede 0-0, og det giver FCK et godt udgangspunkt før returopgøret i Parken i næste uge.