Frustreret Wenger: Det er useriøst
Illustration
Champions League

Frustreret Wenger: Det er useriøst

Arsene Wenger var alt andet end tilfreds med Aaron Ramseys røde kort i aftenens opgør mod Besiktas.

Arsene Wenger og Arsenal måtte tirsdag aften tage til takke med en nulløsning i Istanbul, da Arsenal fik 0-0 med hjem fra opgøret mod Besiktas. Manager Arsene Wenger var langt fra tilfreds med specielt en detalje. Det røde kort, som profilen Aaron Ramsey blev præsenteret for med små ti minutter tilbage af opgøret.

- Begge gule kort, som Ramsey modtager, er utrolige. Når man ser på de frispark, som Besiktas begår i dag? Det er useriøst. Bare useriøst, fortalte en frustreret Wenger efter kampen til ITV.

Wenger er dog fortrøstningsfuld forud for returopgøret i næste uge. 

- Det var en svær kamp i hektisk tempo fra første til sidste minut. Vi kunne have vundet, men de havde også store chancer - specielt i første halvleg. Når alt kommer til alt, så tabte vi ikke, og det er det vigtigste. Så håber vi, at vi kan skabe resultatet på hjemmebane. 

Der var rosende ord til Calum Chambers, der spillede hele kampen i det centrale forsvar. Den 19-årige forsvarsspiller blev inden denne sæson hentet i Southampton.

- Jeg mener, at han endnu engang var rigtig god og meget overbevisende i aften. Han modstod presset, vandt duellerne og spillede godt på en bane, der ikke var let. Han gjorde det rigtig godt, lyder de rosende ord til det unge nyindkøb Calum Chambers fra manager Arsene Wenger.