Griezmann: Bayern var sværere end Real Madrid
Foto: Antonio Calanni/Polfoto
Champions League

Griezmann: Bayern var sværere end Real Madrid

Antoine Griezmann fortæller, at kampen mod Bayern München var sværere for Atletico end opgøret mod Real Madrid i CL-finalen går.

Det var en hård skæbne, som Atletico Madrid led i går mod Real Madrid. Nok engang. Og spørger man klubbens franske stjerne Antoine Griezmann, var kampen i går mod Real Madrid ikke Atleticos sværeste kamp i CL-sæsonen. Det var i stedet opgøret mod Bayern München. 

- Den sværeste kamp i vores Champions League-sæson var i München, men kampen i dag var mere følelsesladet. Vi gav alt, og straffespark er et lotteri. 

- Simeone sagde ikke så meget efter kampen. Sandheden er, at ingen ville tale. Vi var alle meget stille. Det her er svære tider, men man skal glemme dem så hurtigt som muligt, siger Griezmann ifølge Football Espana. 

Det omtalte opgør mod Bayern München sluttede 2-1 til det tyske mandskab. Det første opgør endte 1-0 på Vicente Calderon.