Grupperne til Champions League er trukket: Malmø landede i dødspulje
Med kvalifikationsrunderne overstået onsdag aften var det torsdag tid til lodtrækningen til gruppespillet af Champions League. Her var det blandt andre danske Peter Schmeichel, der stod bag lodtrækningen.
Her kunne han se sit elskede Manchester United i gruppe med PSV, CSKA Moskva og Nicklas Bendtners Wolfsburg. Vores svenske naboer fra Malmö FF trak derimod en meget hård pulje med Real Madrid, PSG og Shakhtar Donetsk.
Dermed kan man allerede nu se frem til kampe som Paris Saint Germain-Real Madrid, og så er Juventus og Manchester City også blevet trukket sammen. Her kom Europa League-vinderne Sevilla og tyske Gladbach også med, og må siges at være den mest åbne gruppe af alle.
Derudover kan Chelsea se frem til endnu et gruppespil med Porto, som de har mødt seks gange de sidste 10 år.
Her er de otte grupper: