Håb for Danmark: UEFA og topligaer åbner nye CL-forhandlinger

Det gav genlyd over hele Fodboldeuropa, da UEFA i forbindelse med Champions League-lodtrækningen i slutningen af august fremlagde omfattende reformer af Champions League fra 2018 og frem.

I det nye turneringsformat står UEFA's fire højst rangerede ligaer til hver at få fire direkte pladser i Champions League-gruppespillet og dermed undgå, at landenes treere og firere skulle igennem en kvalifikationsfase.

Storklubberne står også til at få en større procentdel af indtægterne fra tv- og sponsoraftaler i Champions League, således at 63 procent af omsætningen i Champions League fra 2018-2021 skal deles ud til de deltagende hold, en procentsats der for den aktuelle periode mellem 2015 2018 ligger på 56 procent.

Men Tipsbladet kan i dag afsløre, at UEFA-præsident Aleksander Ceferin på et møde med den europæiske ligaforening EPFL tidligere på ugen er gået med til at genåbne forhandlingerne om Champions League og Europa Leagues format fra 2018 og frem.

Tipsbladet er kommet i besiddelse af dokumenter, hvor det blandt andet fremgår, at UEFA og EPFL er blevet enige om at genåbne forhandlingerne om det fremtidige samarbejde, blandt andet med formaterne for de europæiske turneringer for perioden 2021 til 2024 som programpunkt.

- På et møde i går blev jeg enig med Hr. Ceferin om at genåbne diskussionerne om hvordan vi kan etablere en aftale mellem UEFA og EPFL omkring det fremtidige samarbejde mellem vores organisationer, skriver EPFL's formand Lars-Christer Olsson i et af de dokumenter, Tipsbladet har set.

- Målet er at have detaljerede forberedelser på plads til UEFA's møde i eksekutivkomiteen i februar, og at både EPFL og UEFA har haft mulighed for grundigt at konsultere deres egne medlemmer og interessenter inden da, lyder det fra Lars-Christer Olsson senere i samme dokument.

Ifølge Tipsbladets oplysninger skal fordelingen af pladser og indtægter fra Champions League være tilbage på forhandlingsbordet, hvilket er opsigtsvækkende efter at Champions League-formatet for perioden 2018-2021 tidligere på året er blevet fremlagt som en 'done deal' af UEFA såvel som Europas største klubber.

EPFL repræsenterer en lang række af Europas største fodboldligaer som Premier League, La Liga, Bundesligaen, og også skandinaviske ligaer som Allsvenskan, Tippeligaen og Superligaen (gennem Divisionsforeningen) er medlem i den europæiske ligaforening.

EPFL opsagde tidligere på året samarbejdsaftalen med UEFA, det såkaldte Memorandum of Understanding.

Det gjorde EPFL som protest mod Champions League-reformen fra 2018-2021 og ikke mindst udsigten til en delvist eller helt lukket Champions League fra 2021, hvor der har tegnet sig et billede af en Champions League, hvor klubber som FC København fra mellemstore eller mindre europæiske ligaer de facto ikke ville have adgang til gruppespillet.

EPFL opsagde samarbejdet med en frist indtil midten af marts 2017, hvorefter de europæiske ligaer som Premier League og La Liga ville have mulighed for at placere hjemlige ligakampe på samme kamptidspunkter som eksempelvis Champions League-kampe, hvilket ville udvande den kommercielle værdi af UEFA's Champions League markant.

Klubber udenfor for den absolutte europæiske elite og Europas nationale ligaer har også udtrykt dyb bekymring for den planlagte oprettelse af et nyt selskab ejet 50/50 af UEFA og den europæiske klubsammenslutning ECA, hvorfra Champions League og Europa League i fremtiden skal drives.

Frygten går på, at dette selskab i realiteten vil være styret af Europas allerstørste klubber med hold som Bayern München i spidsen, da de store klubber kontrollerer ECA og dermed forventes at få endnu større magt over Champions League-formatet.

Ud over EPFL's skridt har topklubber som FC København og Celtic fra mellemlaget i de europæiske ligaer diskuteret muligheden for at lave deres egen lukkede liga fra 2021, hvis de europæiske topklubbers reformer af Champions League betød meget begrænset adgang for klubber udenfor Europas 6-8 største ligaer.

EPFL arbejder i denne sammenhæng blandt andet for at sikre en fordeling af pladser og indtægter omkring Champions League, der er mere fordelagtig for klubber og ligaer på niveau med FC København og Superligaen end det, UEFA og de europæiske klubbers sammenslutning ECA præsenterede i august i år.

På den anden side af bordet i spillet om europæisk klubfodbolds fremtid står en gruppe af Europas største fodboldklubber med hold som Bayern München, Juventus, FC Barcelona og Real Madrid i spidsen, der gennem de europæiske klubbers sammenslutning ECA, hvor disse storklubber blandt andet via Bayern-lederen Karl-Heinz Rummenigges formandspost i ECA har en afgørende stemme.

Disse store klubber har presset på for en Champions League-struktur, der tilgodeser dem mere, ikke mindst fra 2021, og de har blandt andet presset UEFA ved at true med at skabe en dediceret udbryderliga i privat regi, hvis de ikke fik deres ændringer af Champions League igennem fra 2018 og frem.