Historisk Totti-scoring sikrede Roma remis i Manchester
Illustration
Champions League

Historisk Totti-scoring sikrede Roma remis i Manchester

AS Roma imponerede i opgøret mod Manchester City og kunne takket være en scoring af Francesco Totti sikre sig et enkelt point.

Manchester City jagtede oprejsning mod AS Roma, efter de engelske mestre indkasserede et sent nederlag i første kamp i gruppespillet mod Bayern München. 

Og den oprejsning var de godt på vej mod efter bare tre minutters spil. Der skulle nemlig ikke gå længere tid, før det engelske hld bragte sig foran. Nasri chippede en bold ind bag Roma-bagkæden. Agüero søgte afleveringen, og det fik Maicon til et begå et klodset straffespark, da han rev din lille argentiner omkuld. 

Det var Agüero selv, som blev sat til at eksekvere det straffespark, og det gjorde han på sikker vis. 1-0. 

To minutter senere var Maicon tæt på at gøre skaden god igen. En velspillende Francesco Totti vippede en god bold ind i feltet til Maicon, som stormede frem og snød Manchester Citys forsvarskæde. Maicon tog bolden ned og hamrede den afsted mod kassen fra en spids vinkel, men bolden prellede af på overliggeren. 

Roma kom bedre og bedre med i kampen på trods af Manchester Citys hurtige føringsmål. Og efter 23 minutter lykkedes det for romerne at komme på omgangshøjde. Nainggolan spillede en stikning i dybden til den 38-årige Francesco Totti, som var alene mod Joe Hart, og med et frækt chip gjorde han det til 1-1 og sikrede sig samtidig en plads i historien som den ældste målscorer i Champions League nogensinde.

Derefter var det Citys tur til at komme bedre med i kampen. De fik bedre gang i de hurtige kombinationer, og det virkede til at chokket over Romas offensive spillestil var ved at lægge sig. Efter 37 minutter var Manchester City så tæt på at få en ny mulighed for at bringe sig foran. AS Romas græske forsvarsspiller, Kostas Manolas Kostas Manolas tog nemlig armen i brug inde i feltet til, da et fladt indlæg forsøgte at finde Agüero. Men dommerens fløjte forblev tavs. 

Dermed kunne de to hold gå til pausen ved stillingen 1-1. 

I anden halvleg var det AS Roma, der kom bedst i gang. De fortsatte deres temposfyldte spil, og kombineret med de hurtige knivskarpe kombinationer, som de praktiserede, fik de flere gange Manchester City til at ligne et hold, som var vant til at spille i et lavere tempo. 

Flere gange var romerne tæt på, men de manglede det sidste hver gang, og det samme gjaldt Manchester City, når de nærmede sig romernes felt. Derfor sluttede det underholdende opgør 1-1.