Jardim: Fodbold er en holdsport
Matt Dunham/Polfoto
Champions League

Jardim: Fodbold er en holdsport

Monacos Leonardo Jardim glæder sig over Monacos præstation i onsdagens 3-1-sejr over Arsenal på Emirates Stadium, men han slår fast, at der stadig er meget arbejde forude, hvis Monaco skal sikre sig avancement.

Arsenal løb onsdag aften ind i et både skuffende og samtidig et meget overraskende nederlag, da Premier League-mandskabet løb ind i et 1-3-nederlag til Monaco. 

Og Monacos træner, Leonardo Jardim, er naturligvis også meget tilfreds med det resultat, men han slår samtidig fast, at sejren over Arsenal ikke er den største sejr for Monaco i dette års udgave af Champions League. 

- Det er vores største sejr i Champions League. Vi slog også Zenit Skt Petersborg og Leverkusen. Kampen i Tyskland var den vigtigste, fordi det var der, vi kvalificerede os til at gå videre fra gruppespillet, siger Monacos cheftræner, Leonardo Jardim til Goal.com. 

- Arsenal var rigtig stærke i første halvleg, men derefter begyndte de at få det svært. I første halvleg var vi også stærke - især defensivt - og vi formåede at udnytte den plads, vi fik. 

- Arsenal er et hold, som er fyldt med rigtig gode individualister, men det her er en holdsport. Vi var meget organiserede, men vi formåede samtidig at strikke nogle kvalitetsfyldte angreb sammen. Det er ikke mange, som troede, dette var muligt, men vi gjorde det. Vi har dog stadig en stor ophave foran os i returopgøret, lyder det fra Monaco-træneren.