Juventus i semifinale efter defensiv pragtpræstation
Foto: Getty Images
Champions League

Juventus i semifinale efter defensiv pragtpræstation

Juventus viste onsdag aften hele verden, hvordan man skal forsvare - og det gav dem en plads i semifinalen i Champions League.

Juventus overraskede, da de i sidste uge slog FC Barcelona med 3-0 på Juventus Stadium. 

Derfor var opgaven svær for Lionel Messi, Neymar, Luis Suarez og co., da de hjemme på Barcelona skulle forsøge at vende 0-3 til videre avancement i Champions League. 

Fra dommerens største fløjt tog hjemmeholdet teten. Juventus' straffesparksfelt blev hurtigt belejret - og det gjorde det egentlig fra start til slut. 

Kun få egentlige afstikkere - navnligt i Paulo Dybala, Gonzalo Higuain og Juan Cuadrado - ændrede på det faktum, men trods flotte driblinger og fine kombinationer blev der altså heller ikke ændret på det faktum, at Juventus endnu ikke har lukket mål ind i åbent spil i denne Champions League-kampagne. 

Det skyldtes blandt andet heroiske defensive aktioner fra Leonardo Bonucci, Andrea Barzagli og Georgio Chiellini. 

Derfor måtte FC Barcelona altså se sig slået ud af Champions League, mens Juventus avancerer til semifinalen.