Klopp: Arsenal var det bedste hold
Illustration
Champions League

Klopp: Arsenal var det bedste hold

Et klart 0-2-nederlag ude mod Arsenal var bestemt ikke noget, der behagede Jürgen Klopp.

Dortmund var ganske vist videre før aftenens kamp mod Arsenal, men alligevel forspildte holdet muligheden for at tanke lidt tiltrængt selvtillid i forhold til de dårlige resultater i den hjemlige Bundesliga, hvor holdet er nummer 16.

Arsenal vandt nemlig 2-0 ganske fortjent, og det Dortmund-cheftræner Jürgen Klopp naturligvis ikke tilfreds med.

- Vi ville gerne have fremstået bedre. Vi skulle have fået vores gode perioder til at vare længere. Men set over 90 minutter var Arsenal det bedste hold, siger Klopp til Ruhr Nachrichten.

Dortmund kan dog alligevel se tilbage på et udmærket forløb i Champions League-gruppespillet, hvor de før onsdagens kamp havde vundet fire kampe i streg. De fører gruppen med to point ned til Arsenal på andenpladsen.