Klopp: CL får betydning for vores transfermarked
Jan Kruger/Getty
Champions League

Klopp: CL får betydning for vores transfermarked

Liverpool-manageren undervurderer ikke betydningen af Champions League-fodbold.

Onsdag aften spillede Liverpool sig tilbage i den fineste klubturning, da de med 4-1 hjemme over Hoffenheim kvalificerede sig til gruppespillet i Champions League.

Det er første gang siden 2014, at Liverpool nu skal deltage i Champions League, og dermed også første gang, at Jürgen Klopp står i spidsen for Liverpool i den berømte klubturnering.

Og den tyske manager undervurderer ikke den betydning, som deltagelsen kan få for Liverpools muligheder på transfermarkedet:

- Champions League har en stor indflydelse på transfermarkedet, især hvis vi kvalificerer os oftere. Når du er i kontakt med en spiller, nævner de ofte Champions League. Især spillere, som vi snakker med, fortalte den tyske manager til et pressemøde efter Hoffenheim-kampen ifølge SkySports.

Han fortsætter dog med at rose sin nuværende spilleres niveau:

- Jeg ved, at mange tænker anderledes, men det er svært at finde tyve spillere, der er bedre på hver position, end dem vi i forvejen har. Men hvis du taler med dem, der er bedre, så nævner de, at Champions League vil være interessant, da klubben allerede er fantastisk, og manageren heller ikke er helt så slem, udtaler Klopp med et smil på læben.

Liverpool spiller næste kamp i Premier League søndag, når de tager mod Arsenal hjemme på Anfield Road.