Leicester træner efter FCK-sejr: Ingen plads til fejl
Rui Vieira/Polfoto
Champions League

Leicester træner efter FCK-sejr: Ingen plads til fejl

Leicester har lagt sig i spidsen af gruppe G i Champions League foran FC København. Den rutinerede træner har respekt for FCK og mener, at der ikke er plads til fejl, hvis Leicester skal videre fra gruppespillet.

FC København var ikke det eneste hold, der tog en sejr i gruppe G i går. Leicester vandt for anden gang, denne gang på hjemmebane mod FC Porto, og de engelske mestre er derfor nummer et i puljen med seks point for to kampen.

Forud for gruppespillet var der mange, der ikke vidste, hvordan de skulle placere Leicester i forhold til resten af gruppen, men Claudio Ranieris tropper har vist sig stærke i de første to kampe, hvor de først slog Club Brugge med 3-0 og derefter Porto med 1-0. 

På trods af den umiddelbare succes er det vigtigt for den rutinerede træner ikke at begynde at tro for meget på videre kvalifikation fra gruppen. Der skal fortsat være koldt vand i blodet, og fokus på den hjemlige liga.

- Jeg er overtroisk, så vi skal bevare roen. FC København vandt 4-0 - de er meget organiserede. For os er det vigtigt at clearer vores hoveder og fokuserer på Premier League igen, sagde Ranieri til ESPN efter deres sejr i går.

Efter to kampe har Leicester et hul på to point til FCK, fem til Porto og seks til Club Brugge. At FCK har set stærke ud og hentet fire point, sætter Leicester under pres, mener Ranieri.

- FC København vandt, så vi har ingen margin til fejl. Det her er en chance for os og vi må spille over niveau for at gøre det.

Næste kamp i Champions League for Leicester er hjemme mod FC København den 18. oktober.