Der var lagt op til en interessant kamp i London, da Chelsea tog imod Roma. Og det blev da også en kamp med masser af mål og spænding
Roma lagde godt ud i de første minutter, men det var Chelsea, der først kom på måltavlen. Træner Antonio Conte havde rykket David Luiz op på midtbanen. Og fra den position var han med oppe i en angreb, så allerede efter 10 minutter udplacerede brasilianeren Alisson i Roma-buret med et følt spark til højre i målet, og gjorde det 1-0 til Chelsea.
Roma bed fra sig, og kom også frem til flere gode chancer. Blandt andet Radja Nainggolan havde et godt forsøg efter cirka en halv times spil, da han med et hårdt spark forsøgte at finde det lave målhjørne. Men desværre for belgieren og Roma stod Thibaut Courtois klar med en stærk parade. I stedet blev det til 2-0 til Chelsea, da en anden belgier, Eden Hazard, efter en kontra klinisk afsluttede forbi Alisson på oplæg af Alvaro Morata.
Roma svarede dog hurtigt igen, og det blev med en uheldig hovedrolle til danske Andreas Christensen. Den tidligere Premier League-spiller Aleksandar Kolarov skød på mål på kanten af den venstre side af feltet. Den ramte Andreas Christensen på vejen og sejlede hen over Thibaut Courtois i Chelseas mål. Den stod dermed 2-1 til Chelsea, da holdene gik til pause efter en målrig første halvleg.
Der skulle gå godt 18 minutter af anden halvleg, før der blev scoret. Men det var til gengæld også værd at vente på. En høj bold fra midten af banen havde retning mod en Edin Dzeko i løb. Han bragede den derefter med en helflugter fra en spids vinkel ind bag Courtois, der ikke havde en chance for at redde den. En fantastisk mål, og 2-2 efter 63 minutter.
Og Dzeko var ikke færdig endnu. Et indlæg fra venstre side finder vej til den bosniske angriber, der dirigerer bolden i mål til 3-2 til gæster fra Roma. Men vi skulle få endnu en dobbelt målscorer i London i aften. Pedro sender en indlæg fra højre ind i hovedet på Eden Hazard, der med et kontrolleret hovedstød placerer bolden helt ude i siden af målet. 3-3 med et kvarter tilbage af kampen. En stilling, der også skulle blive kampens resultat.
Tidligere onsdag spillede Qarabag FK og Atletico Madrid uafgjort i Aserbajdsjan. Gruppe C har derfor fortsat Chelsea på førstepladsen med 7 point, to point foran Roma på andenpladsen. Atletico ligger på tredjepladsen med 2 point, mens Qarabag FK på sidstepladsen i aften fik sit første point nogensinde i Champions League.