Malmö-dansker: FCK er favoritter
Foto: Lars Ronbog/GettyImages
Champions League

Malmö-dansker: FCK er favoritter

Anders "AC" Christiansen og Malmö FF måtte se sig besejrede af FCK kommende modstander Vardar.

FCK står foran en svær udebanekamp i den makedonske varme, når de senere i aften skal forsøge at sikre sig et godt udgangspunkt til returopgøret i København. 

Vardar sikrede sig en plads i tredje kvalifikationsrunde ved noget overraskende at slå de svenske mestre fra Malmö FF, som havde både AC og Lasse Nielsen med i startopstillingen.

Førstnævnte ærgrer sig da også over nederlaget til Vardar, og mener ikke at FCK burde på problemer med at gå videre.

-Når jeg mener, at vi selv burde være gået videre, så mener jeg også, at FC København bør gå videre – selv om de efter, hvad jeg har læst ikke er så stærke som i sidste sæson. Men FCK har den fordel, at de slutter på hjemmebane, så jeg vil vurdere, at de går videre, og de skal de også, siger Anders ”AC” Christiansen til tv3sport.dk.

Ligesom Ståle Solbakken notere den danske midtbanespiller også, at brasilianske Felipe er den farligste spiller hos det makedonske mandskab.

Derudover fortæller Anders Christiansen, at FCK skal score på sine chancer, da Vardar er et effektivt mandskab, som ikke skyer nogen midler for at sikre sig sejren.

Kampen sparkes igang kl. 20:00.