Video : Tipsbladet
Champions League

Manchester City spiller sig alene i front

Med en 2-0 sejr over Shakhtar lægger Manchester City sig alene i front i gruppe F.

Der var ikke megen tvivl om, hvem der skulle hive tre point med hjem fra aftenens kamp på Etihad Stadium, hvor Manchester City hører til.

På trods af flere chancer i første halvleg, så skulle vi ind i anden halvleg før vi fik kampens første mål.

Til gengæld fik vi et flot et af slagsen, da Kevin De Bruyne kanonerede bolden op i højre hjørne fra 20 meters afstand.

Sergio Agüero indtog rollen som mulig skurk, da han brændt et straffespark midt i anden halvleg, men heldigvis for ham og Manchester City, så lukkede Raheem Sterling kampen i det 90. minut.

I gruppens andet opgør mellem Napoli og Feyenoord, som var uden Nicolaj Jørgensen, var der ingen slinger i valsen fra italienerne, som længe så ud til for en sjælden gang skyld at holde nullet, men måtte i sidste ende afgive en enkelt pind i deres 3-1 sejr.

Resultaterne i gruppe F betyder, at Manchester City er eneste hold med seks point, mens Shakhtar og Napoli begge har tre point. Feyenoord indtager derimod en sidsteplads med nul point.