Marca: Isco starter fremfor Bale
Foto: Getty Images
Champions League

Marca: Isco starter fremfor Bale

Den madrilenske avis Marca mener at vide, at Isco starter fremfor Gareth Bale i lørdagens Champions League-finale.

Gareth Bale har været ude med en skade i store dele af foråret, men waliseren forventes klar til aftenens Champions League-finale i Cardiff mod Juventus. 

Hvorvidt Bale starter inde til aftenens finale er dog anderledes uvist. 

Cheftræner Zinedine Zidane skulle efter sigende være i tvivl om, hvorvidt han skal starte med Gareth Bale eller Isco, men spørger man den madrilenske avis Marca, så bliver det den spanske offensive midtbanespiller, der starter inde. 

Avisen skriver, at Isco har fået pladsen i startopstillingen efter at han har matchet hans magiske spil med bolden med hårdt arbejde i de seneste måneder. 

Bale er derudover endnu ikke helt på 100 procent, men det ventes, at han vil blive skiftet ind. 

Derfor ventes Real Madrid at stille op sådan her: Keylor Navas; Carvajal, Varane, Ramos, Marcelo; Modric, Casemiro, Kroos; Isco, Benzema, Ronaldo