Marseille-målscorer har Inter som favorit

André Ayew mener, at Inter stadig er favorit til at gå videre i Champions League på trods af Marseilles sejr.

I kampens allersidste overtidsminut dukkede André Ayew op og headede bolden i mål til resultatet 1-1 i Marseilles Champions League 1/8-finale mod Inter. Men målhelten vil på trods af sejren ikke tage favoritværdigheden.

- Det er en god sejr for os, og vi er meget glade efter en svær kamp mod Inter. Vi vil videre, men Inter er stadig favoritter i opgøret. Vi er mentalt stærke, men det var en kompliceret kamp i dag, sagde André Ayew til TV 2 Sport efter kampen.

Selv efter en kompliceret kamp lykkedes det dog Marseille at vinde over Inter, og målet blev jo altså sat ind af netop Ayew. Og det var han selvfølgelig lykkelig over.

- Det er en god fornemmelse at score. Når de her øjeblikke kommer, er jeg stolt på både mine og holdets vegne, sagde Ayew.

Om André Ayew også får ret i sin forudsigelse om, at Inter er favoritter til at gå videre, finder de ud af om tre uger, når returopgøret spilles på San Siro i Milano.

Seneste nyt på tipsbladet.dk