Champions League

Messi reddede Barcelona fra fiasko

Med 20 minutter igen var Barcelona bagud 1-2 hjemme til Spartak Moskva, men så tog Lionel Messi sagen i egen hånd og scorede to mål.

FC Barcelona er også i denne sæson den helt store forhåndsfavorit til at ende på øverste skammel i Champions League. Og det spanske storhold kom også planmæssigt fra start i form af en 3-2-sejr hjemme over Spartak Moskva. Men de var i langt større problemer end ventet.

Da der resterede 20 minutter af kampen, førte Spartak Moskva med 2-1, og en kæmpe sensation lurede på Camp Nou. Men, men, men. De har jo Lionel Messi i Barcelona, og han er som bekendt mester i at slå til, når det virkelig gælder. Og det gjorde han selvfølgelig også denne onsdag.

Efter 72 minutter udlignede verdens bedste fodboldspiller til 2-2, og med ti minutter igen gjorde Lionel Messi det også til 3-2. Og så blev de tre point i Barcelona.

Forud var gået en kamp, hvor Cristian Tello havde bragt Barcelona foran efter et kvarter, men Spartak Moskva udlignet kort efter, da Daniel Alves lavede selvmål. Efter 68 minutter gjorde Romelu det til 2-1, og så lurede overraskelsen for alvor. Men så var det altså, at Lionel Messi vågnede op.

Gruppe G's anden kamp mellem Celtic og Benfica sluttede 0-0.