Messi vil betale Barcelona tilbage med Champions League-trofæ
Champions League

Messi vil betale Barcelona tilbage med Champions League-trofæ

Lionel Messi vil vinde Champions League-trofæet til Barcelona for at betale dem tilbage for alt det, de har gjort for ham.

Når Lionel Messi går på banen til Champions League-finalen på lørdag, så er det ikke kun æren og trofæet, som er på spil for den lille argentiner.
 
Han vil nemlig også gerne vinde Champions League-finalen for Barcelona, fordi det kan være med til at betale klubben tilbage for alt det, de har gjort for ham gennem karrieren. 
 
- Champions League-finalen er en anerledes, men speciel kamp, siger Lionel Messi til UEFA. 
 
- Vi kæmpede hårdt for at nå så langt, og det bliver ikke nemt for os at vinde den, for Juventus er et stærkt hold, og alt kan ske. 
 
- At komme til Barcelona var enormt vigtigt for mig. Ikke kun for min fodboldkarriere, men også fra et personligt perspektiv. Jeg er vokset op i denne klub, og jeg vil gerne gøre så meget for dem, nu hvor de har gjort så meget for mig, siger Lionel Messi.