Champions League

Mourinho skræmmer modstanderne

Inters brasilianske landsholdsmålmand synes sin træner skræmmer modstanderne, mens Eto'o nøjes med at hylde Mourinho-effekten.

Inters portugisiske manager, Jose Mourinho, er kendt for at sætte sig i centrum og fjerne fokus fra sit hold, men i følge klubbens brasilianske landsholdsmålmand, Julio Cesar, nøjes Mourinho ikke bare med det.

- Mourinho er systematisk og præcis. Vi tager alt hvad han gør meget seriøst. Han skræmmer modstanderne helt alene, siger Cesar i følge sport.it.

Målmanden vil dog ikke ud med, hvad den karismatiske træner har i ærmet til Champions League-finalen på lørdag mod Bayern München.

- Det er en hemmelighed. Du må se med på lørdag for at finde ud af det, fortæller brasilianeren.

Inters camerounske angriber, Samuel Eto'o er heller ikke sen til at hylde Mourinhos evner.- Jose (Mourinho, red.) er en unikt træner og et unikt menneske. Han er en ener og han siger hvad han tænker, siger Eto'o i følge Sky Sports og fortsætter:

- Det er en opskrift der skaber store resultater. Indtil nu har Jose fundet den rigtige formel for sit hold. Det skaber gode relationer, som igen skaber gode resultater.