Nolito: Jeg forstår ikke meget af, hvad Pep siger til holdet
Foto: Francisco Seco/Polfoto
Champions League

Nolito: Jeg forstår ikke meget af, hvad Pep siger til holdet

Manchester City’s nyindkøb Nolito har kommunikationsproblemer, når der skal gives dessiner efter kampene i det engelske - også selvom træneren er spansk.

Med et 4-0-nederlag i bagagen har der formentlig været nok at tage fat på for Pep Guardiola efter onsdagens Champions League-nederlag mod Barcelona - men det var ikke alle, der fik med, hvad der blev sagt i omklædningsrummet efter slutfløjtet.

Pep Guardiola giver nemlig sin briefing på engelsk, så flest muligt kan være med, men det betyder til gengæld også, at spanske Nolito, der er hentet i Celta Vigo, misser meget af det, der bliver sagt. Det fortæller den spanske stjerne selv ovenpå Barcelona-kampen.

- Jeg er stadig ikke god til engelsk. Så jeg har ikke rigtig forstået meget af det, Pep har sagt til holdet efter kampen, siger Nolito ifølge The Sun.

Den 30-årige offensivprofil havde inden sit skifte til Manchester spillet hele sin karriere i Spanien og Portugal. Han har spillet seks Premier League-kampe og scoret tre mål siden ankomsten til England. Han har foruden nettet en enkelt gang i Champions League.