Optakt: SønderjyskE - FC København
2016-12-07 08:35

Kan FC København spille sig videre i Champions League?

Kampfakta:
Kampstart: Onsdag klokken 20.45
Spillested: Jan Breydelstadion, Brugge
Dommer: Michael Oliver, England
På tv: TV 3 +
Hashtag: #cldk 

Holdnyt:
Club Brugge:

Det har været en skuffende Champions League-sæson for Club Brugge, der endnu ikke har fået point, og derfor er det en ligegyldig kamp for belgierne. Cheftræner Michel Preud-homme har udtalt, at han overvejer at stille med nogle reserver, men alligevel må vi forvente et stærkt Brugge-hold, der stiller op til kamp. Sikkert er det, at Björn Engels ikke kommer i kamp, og så er spørgsmålet, om veteranen Timmy Simons spiller få dage efter sit comeback.

I den hjemlige liga er Club Brugge kommet ind i en bedre stime, og holdet er ubesejret i sine seneste syv ligakampe.

FC København:
Hvad gør FC København ved angrebet? Det er det mest presserende spørgsmål op til kampen, hvor Federico Santander er fraværende med en skade. Andreas Cornelius er en sikker starter, og han får enten Andrija Pavlovic eller Benjamin Verbic som makker. Pavlovic har ikke imponeret på det seneste, og det kan give Verbic chancen.

FC København skal selv gøre arbejdet færdigt ved at besejre Club Brugge, inden holdet kan begynde at håbe på en overraskelse i Portugal, hvor Leicester skal have point mod FC Porto, hvis FCK skal håbe på avancement. Der er alt at vinde for Ståle Solbakken og kompagni.

Karantæne:
Club Brugge: Ingen
FC København: Ingen

Bud på startopstillinger:
Club Brugge (4-3-3): Butelle - Van Rhijn, Poulain, Denswil, Cools - Vormer, Simons, Vanaken - Limbombe, Vossen, Refaelov

FC København (4-4-2): Olsen – Ankersen, Johansson, 'Zanka', Augustinsson – Falk, Delaney, Kvist, Toutouh – Cornelius, Verbic

Vidste du, at…:
I august 2012 spillede FC København på udebane mod Club Brugge og var bagud 1-2 med 14 minutter tilbage af kampen. På mål af Cristian Bolaños og Cesar Santin lykkedes det dog FCK at vinde kampen i Champions League-kvalifikationen med 3-2.

Profilen:
Andreas Cornelius er tilbage i startopstillingen for FC København, og derfor må han betegnes som kampens profil. Han har været stærk for FC København i denne sæson, selvom det er bemærkelsesværdigt, at han kun er startet inde i 11 Superliga-kampe. I Champions League har han også leveret varen, når han har været med, selvom det 'kun' er blevet til et mål i gruppespillet.

Dom:
FC København er så godt kørende, at tipsbladet.dk næsten vil kalde den danske mesterklub for favorit i onsdagens kamp. Hvis Club Brugge stiller med et reservehold, må FCK tage sejren. Vi byder på 0-2.

Form, tabel, indbyrdes kampe:

Champions League Slutspil Bayern Munich-Real Madrid
SENESTE NYT...
OP | NED

AFSTEMNING

Hvilken Superliga-træner er mest fyringstruet?