PSV-træner: Vi går ikke efter 0-0 og straffesparkskonkurrence
Champions League

PSV-træner: Vi går ikke efter 0-0 og straffesparkskonkurrence

PSV-træner Phillip Cocu siger, at hans mandskab ikke går efter at spille 0-0 og komme i straffesparkskonkurrence, når man i morgen besøger Atletico Madrid på Vicente Calderon i Champions Leagues' ottendedelsfinale.

Da PSV og Atletico Madrid tørnede sammen på Philips Stadion for tre uger siden, fik hjemmeholdet et fint resultat omstændighederne taget i betragtning. Hjemmeholdet fik nemlig en mand smidt ud, men alligevel formåede man at holde gæsterne fra Spanien fra scoringer. Nogle ville måske tro, at PSV nu ville gå meget defensivt til værks i den spanske hovedstad, når der i morgen spilles returopgør. Men det er ikke tilfældet, siger Rood-witten-træner Phillip Cocu. 

- At skulle spille så vigtig en Champions League-kamp på et fyldt stadion i den stemning kan kun gøre spillerne en god følelse. Jeg går ikke efter 0-0 og straffespark. Vi skal gøre vores bedste og vil spille fodbold. Jeg kender Atleticos kvaliteter, og det bliver en vanskelig kamp. Vi skal gøre vores bedste og tro på vores egne evner, siger Cocu til PSV's officielle Twitter.

Kampen mellem Atletico Madrid og PSV fløjtes i gang i morgen aften klokken 20:45 og bliver vist på TV3 +.