Ramos: 1-0 er tilfredsstillende
Illustration
Champions League

Ramos: 1-0 er tilfredsstillende

Sergio Ramos glæder sig over 1-0-sejren over Bayern München, som han mener er et fint udgangspunkt.

Real Madrids drøm om at komme i en Champions League-finale rykkede onsdag aften et skridt tættere på, da spanierne vandt 1-0 over Bayern München i den første semifinale takket være en scoring af Karim Benzema efter 18 minutter.

Og det glæder naturligvis Sergio Ramos, der nu for alvor tror på, at han og holdkammeraterne kan gå hele vejen til finalen.

- Det var meget, meget hårdt og intenst mod en modstander, der godt kan lide at have bolden. 1-0 er tilfredsstillende for os og et godt resultat at have med til München. De har fantastiske spillere over hele linjen, så vi vidste, vi måtte arbejde hårdt. Det hele blev også meget lettere med så fantastiske fans i ryggen. Jeg har været her i næsten ti år, og jeg tror aldrig, og jeg prøvet noget lignende, siger Sergio Ramos.

Der er returkamp i Tyskland på tirsdag.