Video : Tipsbladet
Champions League

Robben: Bedste kamp i sæsonen

Arjen Robben spillede en fortrinlig kamp for Bayern München, da de vandt over Arsenal. Han betragter det som deres bedste kamp i sæsonen.

Bayern München fandt for alvor sit niveau, da de onsdag aften vandt med hele 5-1 over Arsenal. Målfesten startede, da Arjen Robben scorede et signaturmål, hvor han tog et træk ind i banen, inden han satte bolden i mål.

- I anden halvleg spillede vi fantastisk. Det var nok det bedste, vi har spillet i denne sæson. Mentaliteten og kvaliteten i den her klub er utrolig, og det har den været lige siden jeg kom, siger Arjen Robben på Tv3 Sport.

- Jeg var overrasket over, hvor nemt vi fik det, og hvor meget plads vi havde. Vi dominerede kampen.

Arsenal fik ellers udlignet efter Robben bragte hjemmeholdet foran. Det skete efter Lewandowski begik straffespark. Alexis Sanchez sparkede, men brændte på Manuel Neuer. Chileneren var dog over bolden hurtigt efter, og med lidt besvær fik han også sparket den ind over stregen.

- Vi var ikke tilfreds med første halvleg, og den måde vi gav målet væk. Vi skulle have gjort mere for ikke at lade ham sparke igen, men det var det eneste negative.