Rodgers: Vi var uheldige
Illustration
Champions League

Rodgers: Vi var uheldige

Brendan Rodgers roser moralen på sit Liverpool-mandskab efter 0-3 nederlaget til Real Madrid.

Liverpool FC fik langt fra den Champions League-aften mod Real Madrid, som de mange tilskuere på Anfield havde håbet på. 0-3 blev cifrene efter en kamp, hvor alle scoringer faldt i første halvleg, hvor Real Madrid for alvor pressede på. 

Efter kampen var der dog ros til Liverpool-mandskabet fra manager Brendan Rodgers, der især var tilfreds med begivenhederne efter pausen: 

- Vi starter fremragende i dag, og spillerne var helt fantastiske i anden halvleg. Vi var lidt uheldige med at være bagud med 0-3 ved pausen, men når du ser på den kvalitet, som Real Madrid har, så forstår du godt, at de er Champions League-mestre, siger Brendan Rodgers til Daily Mirror efter kampen. 

Brendan Rodgers blev desuden bedt om at forholde sig til en episode i pausen, hvor Mario Balotelli angiveligt forsøgte at bytte sin trøje: 

- Det er første gang jeg hører om det nu, men hvis det er tilfældet, er jeg ikke glad for det. Det sker ikke her, og det må det ikke. Er det sket er det noget, som jeg tager hånd om, udtaler Rodgers.

Første scoring til Real Madrid blev sat ind af Cristiano Ronaldo, mens de to øvrige blev scoret af Karim Benzema.