Ronaldo har aldrig scoret på Anfield
Illustration
Champions League

Ronaldo har aldrig scoret på Anfield

Cristiano Ronaldo har som Madrid-spiller et gevaldigt godt tag på engelske modstandere, men i karrieren har han aldrig scoret på Liverpools hjemmebane.

Ronaldo er som vanlig favorit til at score, når Real Madrid er i kamp. Sådan er det også onsdag aften, når portugiseren og Champions League-mestrene besøger Anfield og Liverpool.

Ronaldo har i europæisk sammenhæng en fremragende statistik for Real Madrid, når modstanderen har været fra Premier League. Stjernen har scoret i fem af seks kampe mod engelske modstandere, hvilket naturligvis skræmmer. 

Men inden aftenens kamp, kan Liverpool trøste sig med, at det aldrig er lykkes for Cristiano Ronaldo at score på Anfield, hvor han som Manchester United-spiller har spillet fem gange i karrieren.

Her er Ronaldos fem målløse besøg på Anfield:

Januar 2005 Liverpool - Manchester United 0-1
Ronaldo blev skiftet ud efter 67 minutter for forsvarsspilleren John O'Shea på grund af et rødt kort til Wes Brown. Wayne Rooney scorede for kampens eneste mål.

September 2005: Liverpool - Manchester United 0-0 
Ronaldo spillede hele kampen uden at kunne gøre en forskel 

Februar 2006 Liverpool - Manchester Manchester United 1-0 
Fa Cup-kampen blev vundet af Liverpool på et mål scoret af Peter Crouch - Ronaldo spillede alle 90 minutter. 

Marts 2007 Liverpool - Manchester United 0-1
Igen 90 minutter til Ronaldo, der kunne se John O'Shea sikre sejren i sidste minut på trods af, at Paul Scholes på det tidspunkt var blevet vist ud. 

December 2007: Liverpool - Manchester United 0-1
Ronaldos seneste besøg på Anfield blev igen uden scoring men Carlos Tevez sikrede igen United tre point.

Cristiano Ronaldo har i alt ni gange mødt Liverpool som United-spiller og har nettet i alt to gange i hjemmekampene