Ronaldo meldes klar til braget mod Bayern
Illustration
Champions League

Ronaldo meldes klar til braget mod Bayern

Både Sergio Ramos og Cristiano Ronaldo er klar til onsdagens Champions League-semifinalekamp mod Bayern München.

Efter en kortere skadespause meldes Cristiano Ronaldo nu klar til onsdagens Champions League-semfinale mod Bayern München.

Den portugisiske stjerne deltog i søndagens træningssession, og dermed ser Ballon d'Or-vinderen ud til at være klar til det første semifinaleopgør mod Bayern München på Bernabeu. Også Marcelo og Sergio Ramos, der har været plaget af smerter i nakken, trænede med søndag eftermiddag. 

- Cristiano Ronaldo og Sergio Ramos deltog begge i træningen, på hvad der ellers var en hviledag for Carlo Ancelotti trup forud for det første semifinaleopgør mod det tyske hold i Champions League, skriver klubben på sin hjemmeside.