Video : Tipsbladet
Champions League

Tidlige mål sikrer Roma-sejr

Roma rejser hjem med en smal 2-1 sejr over Qarabag FK i Aserbajdsjan.

To hurtige mål i første halvleg lagde grobund for en 2-1 sejr til AS Roma i dagens tidligere Champions League-kamp mod Qarabag FK.

Efter bare syv minutters spil satte Kostas Manolas hovedet på en indlæg fra Lorenzo Pellegrini og bragte Roma foran 1-0.

Roma styrede kampen fra start, og da de første 15 minutter havde stadionuret rundet, stod den 2-0 efter at bosniske Edin Dzeko udbyggede føringen på oplæg fra Stephan El Shaarawy.

Qarabag kom tilbage efter en halv times spil, da Dino Ndlovu erobrede bolden højt oppe på Romas banehalvdel og sendte bolden videre til en fremadstormende Pedro Henrique, der med fornem boldbehandling reducerede til 2-1, hvilket også var stillingen ved pausen.

I anden halvleg fik der aserbajdjanske mandskab lukket bedre ned, og de helt store chancer udeblev derfor. Først til allersidst i den ordinære spilletid var der fare på fære, da Dino Ndlovu var tæt på at udligne og levere den helt store overraskelse.

Resultatet sender Roma op på førstepladsen med fire point før dagens anden kamp i gruppe C, som står mellem Atletico Madrid og Chelsea.