Video : Tipsbladet
Champions League

Tottenham alvorligt svækket: Eriksen og fem andre misser CL-opgør

Christian Eriksen er blandt seks spillere, som Mauricio Pochettino må undvære i aftenens Champions League-kamp.

Tottenham fik en optimal start i Champions League-gruppespillet, da de hjemme på Wembley besejrede Dortmund 3-1. 

I aften skal London-mandskabet igen i aktion i verdens største klubturnering, men denne gang er det et svækket hold, som Mauricio Pochettino kan råde over, når APOEL er modstanderen. 

Christian Eriksen var ikke med flyet til Cypern. Han er i stedet blevet hjemme i London, da han døjer med sygdom. Foruden danskeren, der i øjeblikket er i storform, er Jan Vertonghen og Dele Alli i karantæne til opgøret. 

Mauricio Pochettino må også fortsat se bort fra den skadede trio, Victor Wanyama, Erik Lamela og Danny Rose. 

Der er kampstart klokken 20.45 på Cypern.