Video : Tipsbladet
Champions League

Tre Atletico-profiler skadet inden Champions League-brag

Spanierne kan muligvis være tvunget til at stille op uden tre store profiler, når holdet møder Leicester i Champions League kvartfinalen.

Atletico Madrid kan stille med et amputeret hold, når klubben den 18. april besøger Leicester i Champions Leagues kvartfinaler.

Kevin Gameiro, Nicolas Gaitan og Miguel Angel Moya er alle blevet skadet forud for kampen om små tre uger.

Gameiro og Moya har begge problemer med låret, mens Gaitan døjer med gigt i tåen.

Alle tre spillere er under behandlinger i klubben, men det vides endnu ikke, hvornår de kan være klar igen.