
Ajax tabte 3-0 til Real Madrid, mens Lyon vandt 7-1 i Zagreb. Dermed kvalificerede Lyon sig til Champions Leagues 1/8-finaler på bekostning af Eriksen og Boilesens Ajax.
LÆS OGSÅ: CL-skandalen udvikler sig
Siden er den europæiske presse flydt over med historier om aftalt spil, fordi Domagoj Vida angiveligt blinkede til Lyons firemåls-skytte Bafetimbi Gomis. Beskyldninger om aftalt spil og bettingskandale er væltet ned over de kroatiske værter. Men UEFA har undersøgt sagen og ønsker ikke at gå ind i den.
- UEFA er klar over og har taget pressens dækning af gårsdagens kampe, og de forskellige beskyldninger fra medierne, ad notam. UEFA mener også, at integriteten i egne turneringen, inklusive UEFA Champions League, er en absolut prioritet og holder derfor ekstra øje med alle kampe.
- Vi har også implementeret et Betting Fraud Detections System (BFDS) som et værktøj mod matchfixing. Et system, der overvåger 29.000 kampe på en sæson indklusive alle UEFA-kampe, og som behandler data fra mere end 400 spilleselskaber. Som det ser ud nu, har systemet ikke vist uregelmæssige spillemønstre omkring gårsdagens kampe eller følgerne af dem, der kan forsvare nogen undersøgelser på den front, skriver UEFA i en pressemeddelelse.
LÆS OGSÅ: Skandale: Var CL-dramaet aftalt spil
UEFA understreger samtidig, at de endnu ikke har modtaget rapporter fra dommeren, dommerobservatøren og den kampdelegerede, der kan have set noget mistænkeligt på banen. Er der det, vil UEFA gå ind i sagen.
- Hvis der er noget i disse rapporter, der rejser spørgsmålstegn, kan UEFA nede en disciplinær undersøger om at undersøge sagen. Men der er på nuværende tidspunkt ikke nogen grund til at tro, at det forholder sig sådan, skriver UEFA.
Den franske online-betting enhed ARJEL valgte efter kampen at proklamere, at de ville undersøge sagen nærmere, hvilket Lyon har bakket op omkring.