United balancerer på Champions League-fiasko: Tabte igen point
Foto: Jon Super/Polfoto
Champions League

United balancerer på Champions League-fiasko: Tabte igen point

Manchester United skuffede hjemme mod PSV, og nu kan Bendtner blive den, der svinger sablen over englænderne i den sidste runde.

I sidste runde af Manchester Uniteds gruppe skal der formentlig en sejr til mod Nicklas Bendtners Wolfsburg, hvis englænderne skal videre i Champions League. De er resultatet efter, man kun fik 0-0 på hjemmebane mod PSV Eindhoven.

Med en sejr havde Manchester United ellers sørget for, at man var videre, da man så ville være fire point foran hollænderne. Nu må man nøjes med kun at være ét point foran dem inden sidste runde.

Det var i det hele taget en kamp, hvor United havde svært ved at få spillet til at flyde, og det kunne sagtens også være endt med en PSV-sejr i kampen. 

I sidste runde møder PSV hjemme CSKA Moskva, der allerede er ude af turneringen, men kan få en Europa League-plads, hvis det bliver til en russisk sejr. Ved uafgjort mellem PSV og CSKA skal der et nederlag til hos United. Men så er PSV også videre, da de er bedre indbyrdes.

I rundens anden kamp blev det til en sejr til Wolfsburg på 2-0 ude over CSKA, hvor Nicklas Bendtner fik de sidste fem minutter af kampen, hvor det blev til et stolpeskud for den danske landsholdsangriber. Derfor er de nu to point foran PSV, så der er fyldt med spænding i den sidste runde.