United snublende nær nederlag

Ashley Young. Foto: Scanipx
Ashley Young sørgede med en scoring i slutminutterne for, at Manchester United ikke tabte ansigt til FC Basel og Fodboldeuropa.

Et nonchalant Manchester United-hold var i aften ualmindelig tæt på at tabe i egen hule til FC Basel.

Danny Welbeck havde ellers bragt hjemmeholdet forventeligt foran 2-0 med to scoringer inden for et et-minutsinterval. Dermed skulle man tro, at den sejr var beseglet.

Men først Fabian Frei og senere Alexander Frei ville det anderledes. Først reducerede Fabian Frei, men allerede to minutter senere lykkedes det Alexander Frei at bringe spændingen yderligere tilbage i kampen.

Helt ekstatiske var schweizerne dog, da Alexander Frei udnyttede et straffespark til at bringe Basel i front med et kvarter igen.

Skandalen var derfor snublende nær for Manchester United. Ashley Young beviste, hvordan et sandt storhold runder kampene af, da han i overtiden udlignede til kampen slutresultat, 3-3.

I Rumænien slap Benfica afsted med sejr over FC Otelul Gelati. Bruno Cesár stod for kampens eneste scoring det 41. minut.

Seneste nyt på tipsbladet.dk