Verbic inden CL-kval: Ikke vant til at spille i 30 graders varme
Foto: FCK
Champions League

Verbic inden CL-kval: Ikke vant til at spille i 30 graders varme

FCK's Benjamin Verbic ser frem til aftenens kamp mod rumænske Astra, som bliver en varm oplevelse for de danske mestre.

FC København spiller i aften første kvalkamp mod rumænske Astra i Champions League.

"Løverne" er startet flyvende i den hjemmelige liga med to sikre sejre, men det kan de ikke bruge til så meget mod Astra, bedyrer kantspilleren Benjamin Verbic.

Han forudser, at varmen kan blive afgørende i aftenens kamp.

- Ja, vi har fået en fin start, men hver kamp er et nyt kapitel, hvor vi starter fra 0-0, så vi skal ud fra start og præstere vores bedste for at få et godt resultat med hjem. Vi ved, at det bliver op til 30 grader, selv om kampen spilles om aftenen, og det er mere, end vi er vant til fra Danmark. Men hjemmeholdet vil også kunne mærke varmen, selv om vejret er sådan hernede det meste af sommeren, siger Benjamin Verbic til klubbens hjemmeside.

Verbic, der har to scoret i begge Superliga-kampe, er glad for den store konkurrence til kantpladserne i FCK.

- Konkurrencen er meget hård på kanterne, hvor vi har mange gode spillere. Det er godt for min udvikling som spiller, for man skal virkelig bevise sit værd i hver eneste kamp. Men så længe jeg spiller, er det fint med mig. Egentlig vil jeg helst spille venstre kant, men hvis Ståle vil bruge mig i højre side, er det ikke noget problem. Jeg spiller også gerne venstre back, hvis det skal være, siger han.

Verbic spiller sin første europæiske kamp i denne sæson mod Austra, da han afsonede to spilledages karantæne i kampene mod Crusaders FC.