FC Midtjyllands U19-mandskab tog sidste år hele fodboldEuropa med storm. Den midtjyske klub nåede hele vejen til ottendelsfinalerne i Youth League - ungdomsturneringernes svar på Champions League - inden de måtte se sig slået af mægtige Barcelona.
På vejen mod toppen slog midtjyderne blandt andre Atletico Madrid ud af turneringen. Det krævede straffesparkskonkurrence efter en hektisk kamp i Herning, der endte 4-4.
I år har ulvene fortsat, hvor de slap i sidste sæson. Onsdag aften slog de nemlig sidste års semifinalister fra Anderlecht ud af turneringen med 3-1 over to kampe.
Sejren betyder, at FCM skal op i mod Malaga i næste runde af turneringen.