Barca planlægger tur til Danmark

Ifølge svenske Aftonbladet planlægger selveste FC Barcelona at besøge Danmark på træningslejr til sommer

Der kommer måske fornemt besøg i landet til sommer. Svenske Aftonbladet skriver nemlig, at FC Barcelona planlægger en træningslejr i Danmark i slutningen af juli.

Kilder fra både Danmark og Spanien bekræfter over for avisen, at Barca har tænkt sig at lægge vejen forbi Danmark som forberedelse til La Liga, ligesom de gjorde i sommeren 2005 og 2006, hvor det blev til opgør mod AGF.

Hos Malmö FF er man i kontakt med FC Barcelona om en opvisningskamp, der skulle finde sted omkring 24. eller 25. juli.

- Vi har været i kontakt med den agent, som arrangerer Barcelonas opvisningskampe, men jeg vil gerne pointere, at vi i øjeblikket ikke er tæt på en aftale, siger kommunikationschef Per Welinder til Aftonbladet.

Malmö fylder 100 i år, og det vil klubben gerne fejre med et besøg af FC Barcelona og klubbens tidligere stjerne Zlatan Ibrahimovic.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: