Blokhus FC har i vinterpausen hentet Christian Overby fra Hobro og Peter Gravesen hjem fra islandske Fylkir, mens den tidligere Randers-talentchef Benny Rosenqvist, der nu er sportschef i Blokhus, har hentet Johan Friberg Da Cruz, der er bror til Randers-indkøbet Bobbie Friberg Da Cruz.
Klokken 15 i dag har nordjyderne forårspremiere hjemme mod OB's stærke reservehold, der fører 2. Division Vest, men trods den svære start tror klubbens direktør Erik Just på et godt forår.
- Vi glæder os til at komme i gang og se, om produktet holder. Vi har hentet nogle klare forstærkninger, så vi er noget stærkere end i sidste kamp i efteråret, siger Erik Just til tipsbladet.dk.
Blokhus FC har fem point op til FC Fyn på andenpladsen og to point til Brabrand på tredjepladsen.