
Danilo Arrieta var i forrygende form for Hobro i forrige sæson, hvor han med 28 mål i 2. Division Vest havde mange aktier i oprykningen til 1. Division, hvor han har fortsat de gode takter med fire mål indtil videre.
I dagens pokalkamp mod ligarivalerne fra Viborg blev det dog kun til 23 minutters spilletid for den tidligere Valencia og AGF-spiller, der fik det røde kort.
Viborg udnyttede overtallet, da Simon Bræmer scorede kampen eneste mål ti minutter efter pausen, og Viborg er videre til næste runde.