Dansk "Zlatan" testes i OB

(Gettyimages)
Den talentfulde B93-spiller Bashkim Kadrii er taget med resten af OB-truppen på en uges træningslejr i Skagen, hvor han skal vise sine talenter frem for cheftræner Lars Olsen.

Han er kun 17 år, men han har allerede gjort sig så positivt bemærket i B93, at flere SAS Liga-klubber og en hollandsk klub nu vil have ham.
Bashkim Kadrii kan spille stort set alle offensive pladser, og i OB glæder man sig til at se hans kvaliteter.

- Det er rigtigt, at vi skal se, hvad han indeholder. Vi hører flotte ord og ser meget godt om ham, så nu ser vi ham an den næste uges tid. Vi ved, at der er mange klubber, der følger ham, så jeg ser frem til at se hans kvaliteter på træningsbanen, så vi kan se ham lidt an, siger Lars Olsen til sporten.dk.

Det unge talent har albanske rødder og minder på mange måder om Sveriges Zlatan Ibrahimovic. Han er i hvert fald ikke bange for at sætte overliggeren højt.

- Jeg har større ambitioner end 2. division, og jeg føler mig parat til at tage springet til en SAS Liga-klub. Jeg har det godt i B93, men jeg har bare større planer, siger den altså blot 17-årige Bashkim Kadrii.

Bashkim Kadrii sluttede sæsonen flot af for sit hold, B93, hvor han blandt andet scorede to mål i sæsonens sidste kamp mod Brabrand IF.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: