FCN får endnu en landsholdsspiller

Andreas Laudrup har måttet melde afbud til U/21-landsholdet. Han bliver erstattet af klubkammeraten Oguzhan Aynaoglu.

U/21-landsholdsspilleren Andreas Laudrup har forladt landsholdslejren med ømhed i mavemuskulaturen, og dermed kommer han ikke med i den vigtige landskamp mod Makedonien i Skopje på tirsdag.

Det går til gengæld hans klubkammerat i FC Nordsjælland Oguzhan Aynaoglu, der er blevet udtaget i stedet for ham. Aynaoglu har tidligere spillet for U/20-landsholdet, men kan få debut på U/21-niveau, hvsi han kommer på banen. Aynaoglu debuterede i Superligaen i sidste sæson under netop U/21-landsholdets nuværende træner Morten Wieghorst. Han har endnu ikke spillet i den bedste række i denne sæson.

Oguzhan Aynaoglu er i øjeblikket på træningslejr med FC Nordsjælland i Rostock, men vil støde til sine landsholdskammerater i løbet af dagen. I går indløb der ligeledes afbud fra OB's Rasmus Falk, der døjer med en forstrækning i lysken.

FC Nordsjælland har fire spillere i A-landsholdstruppen og Jesper Hansen som gardering på målmandsposten. Det er fortsat uvist, om Jores Okorer bliver rykket ned fra A-landsholdet til U/21-truppen efter kampen i aften mod Sverige.

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: