Guldet hjemme i Brøndby

Mesterskabet i U/17-ligaen sikret med sejr over Randers, samtidig med at Esbjerg tabte 

Brøndby blev lørdag sikker på det danske mesterskab for U/17. Det skete med sejr på 3-0 hjemme over Randers i fjerdesidste runde, samtidig med at rækkens nummer to, Esbjerg, tabte til FC Nordsjælland.

Dermed er førstepladsen hjemme til Brøndby, der har 57 point. Mens Brøndby ikke havde store vanskeligheder med Randers, så var der spænding på i Esbjerg, hvor gæsterne fra Nordsjælland kom foran midt i 2. halvleg, hvorefter hjemmeholdet pressede på for udligning. Men da den udeblev kunne festen bryde løs i Brøndby, da resultatet fra Esbjerg nåede frem.

Efter at guldchancen er væk, kan Esbjerg-spillerne trøste sig med at man holder sølvpladsen med to point mere end FC Midtjylland, der tabte 0-1 ude mod FC København, der nu presser midtjyderne på bronzepladsen.

Brøndbys seneste U/17-mesterskab blev vundet i 2004 med spillere som Mike Jensen, Nicolaj Agger, Anders Randrup og Daniel Wass. Nu er det bl.a. U/17-landsholdets anfører Frederik Holst, der trækker læsset. Han scorede også det tredje mål i sejren over Randers efter at Benjamin Severinsen og Mikkel Jensen havde sørget for scoringerne i 1. halvleg.

Brøndbys U/19-mandskab er også på sikker guldfest og kan sikre titlen i næste kamp, da det også for U/19 blev en 3-0-sejr lørdag over Randers. Her scorede Kristian Lauritzen, Mahmud Suleiman og Franck Semou for Brøndby.

 

 

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: