Sæsonen startede skidt for Hobro, som efter tre spillerunder i 1. division ikke havde tjent så meget som et eneste point.
De sidste fire kampe har dog været et vendepunkt for holdet, som pludselig er hoppet frem i tabellen til den nuværende syvendeplads efter tre sejre og en enkelt uafgjort.
Alligevel retter træner Jan Østergaard fuldt fokus på dagens pokalkamp mod Viborg.
- For os er pokalturneringen ikke blot et forstyrrende element i forhold til turneringen, så vi vil gøre alt for at komme videre, siger han til Nordjyske.
Jan Østergaard må se bort fra den tidligere Viborg-angriber Christian Muomaife, men kan ellers frit sætte sit stærkeste hold. Og det har han tænkt sig at gøre.
- Vi må ikke bare læne os tilbage og være tilfredse, understreger Hobro-træneren før dagens kamp, der starter kl. 16.30.
Læs også:
Viborg-træner overvejer ændringer