Den danske angriber Mads Junker har under et halvt år til, at sin kontrakt udløber med hollandske Roda. Angriberen mangler dog ikke bejlere, når kontrakten udløber til sommer.
For ifølge Sporten.dk er den hollandske storklub, Feyenoord, interesseret i at hente Junker ind, mens også mediet melder om, at en enkelt Premier League-klub er interesseret. Derudover har OB tidligere har kigget på Junkers situation.
- Det er dejligt, at der bliver bemærket, hvad jeg har lavet her i Holland de seneste år. I denne sæson har jeg måske ikke scoret så mange mål, men så har jeg lavet otte assist. Det er det samme antal som Christian Eriksen, og det noterer klubberne også, siger Mads Junker til Sporten.dk.
Han er tilfreds med, at han er i en position, hvor han kan vælge mellem flere muligheder, hvor også en forlængelse med Roda er i kortene.
- Det er kun positivt med den interesse, der har været. Jeg er i en god dialog med Roda, men overvejer selvfølgelig også andre muligheder. Hvis det skulle blive Danmark igen, så er OB klart blandt de mest attraktive klubber for mig.
Junker har scoret i 44 mål i 80 kampe for Roda.