
Mens langt de fleste Superligahold først kommer i ilden i onsdagens kampe i Ekstra Bladet Cup, var adskillige hold fra 1. og 2. division samt AaB på opgaver mod lavere rangerede klubber tirsdag aften i anden runde af pokalturneringen.
Og det gik, som man kunne forvente. Kun BK Marielyst formåede at slå en højere rangeret modstander, da B 1908 fra 2. division Vest skuffende måtte forlade kampen mod Falster-mandskabet med et 1-2 nederlag.
AaB vandt sikkert 3-0 på udebane mod Blokhus, mens 1. divisionsklubberne Hobro, Hjørring, Skive, Brønshøj og Viborg også alle hev sejre i land.
Resultaterne fra tirsdagens kampe i anden runde af Ekstra Bladet Cup:
NB Bornholm – HIK 0-1
Aabenraa – Hobro 1-4
Blokhus – AaB 0-3
Bolbro G & IF – Hjørring 0-5
Hirtshals – Skive 2-4
Skjold Birkerød – Brønshøj 1-4
Lystrup – Varde 0-5
Marienlyst – B 1908 2-1
Østre Boldklub – Thisted 1-3
Ringkøbing – Viborg 0-3
Tuse IF – B 93 0-2