
- Danskerne har ikke så meget andet end kort levealder og fodbold.
Sådan lyder udmeldingen fra VG's fodboldkommentator Truls Dæhli, der giver igen til de danske medier, der ser ned på Norges fodboldmæssige kvaliteter. Dæhli mener, at den danske kritik i bund og grund skyldes frygt.
- Der er ingenting, danskerne frygter mere, end at tabe til et Drillo-spillende norsk landshold. Det er deres ultimative mareridt og en stor og grundlæggende national frygt. Danmark har alt at tabe, siger Truls Dæhli til vg.no.
Nordmanden vurderer, at styrkeforholdet mellem Danmark og Norge er omkring 50/50.