Ny sejr over Skotland

U/19-landsholdet vandt 1-0 i Ballerup

Også det andet møde mellem U/19-landshold fra Danmark og Skotland endte med dansk sejr. Torsdag blev det 1-0 til Danmark i Ballerup efter 3-2-sejren tirsdag i Gladsaxe.

FC Midtjyllands Nicolaj Ritter scorede kampens enlige mål syv minutter efter pausen. I forhold til tirsdagens kamp stillede Per Andersen med et helt nyt hold uden gengangere i startopstillingen.

Undervejs blev seks af starterne fra tirsdagens kamp skiftet ind. På forhånd havde Per Andersen aftalt begrænset spilletid for nogle af hans folk med klubberne.

- Indtil vi scorer målet styrer vi det hele uden dog at komme til så store chancer som i den første kamp. Ved 1-0 bliver de mere aggressive, og vi blev lidt stressede, siger U/19-landstræneren til tipsbladet.dk om torsdagens kamp.

For 92-årgangen var det afslutningen på U/19, men flere navne er i spil til U/21-landsholdet allerede. På trods af at 92'erne faktisk kan nå at være med på de to næste U/21-årgange også.

 

 

 

 

Seneste nyt på tipsbladet.dk

 

Afstemning

Hvordan ender Danmark-Brasilien?: