
Danmark møder tirsdag Island i Parken i den første kamp i EM-kvalifikationen. Island tabte første kamp i kvalifikationen til Norge. Men efter at have set kampen i går er Christian Poulsen ikke i tvivl om, at det bliver en svær kamp.
- Specielt i første halvleg var Island gode. De prøvede virkelig at spille, og selvom de var uden profiler som Hermann Hreidarsson og Eidur Gudjohnson virkede de alligevel meget harmoniske. Gudjohnsen er jo ikke skadet, han er bare ikke kampklar. Tidligere ville han være selvskrevet på holdet, så det vidner om større konkurrence på holdet, og deres kvaliteter er blevet større, udtaler Christian Poulsen til Ekstrabladet.dk.
Selvom portugiserne helt sensationelt smed point i den første kamp mod Cypern, hvor Portugal på hjemmebane måtte nøjes med 4-4, så er den nyslåede landsholdsanfører ikke i tvivl om, at det stadig er Portugal, danskerne skal måle sig med, når det kommer til at kvalificere sig til EM 2012.