
Når Danmark skal forsøge at kvalificere sig til EM 2012, bliver det uden flere af de sædvanlige erfarne landsholdspillere. Således er både Jon Dahl Tomasson, Martin Jørgensen og Jesper Grønkjær stoppet på landsholdet, og derfor skal de nye på holdet nu tage over.
Ståle Solbakken har i øjeblikket stor succes hos de danske mestre F.C. København, men den. 1. januar 2012 påbegynder han et nyt job, når han overtager det norske landshold. Derfor er det ganske naturligt, at nordmanden følger interesseret med i udviklingen på det danske landshold.
- Nu kommer der nye spillere ind på det danske hold, og det bliver spændende at følge, hvordan for eksempel en Christian Eriksen klarer sig. Jeg synes, han er meget talentfuld, og han kan komme til at gøre det rigtig godt i flere forskellige positioner på det danske hold, siger FCK-træneren til Politiken.
Danmark og Norge er i samme gruppe ved EM-kvalifikationen, og derfor kan Eriksen give Solbakken en dårlig start på sit nye job, hvis han kan hjælpe Danmark til EM på bekostning af netop Norge.