Bundesliga

Bjerregaard: Stephan er Brøndbymand

Per Bjerregaard var glad for, at have Stephan Andersen tilbage i Brøndby.

Dagens spillerpræsentation af Stephan Andersen har ligget og luret i et stykke tid. Men nok længere end de fleste har regnet med.

- Vi har holdt øje med Stephan de sidste par år, og vi har forsøgt at hente ham tidligere. Jeg har ikke selv været inde over handlen, men jeg ser det som en fantastisk signing, siger Per Bjerregaard.

Stephan Andersen trådte sine ungdomsår i Brøndby, inden karrieren bragte ham videre til først Hvidovre, siden AB og senest engelske Charlton.
Direkte adspurgt hvorfor Brøndby netop gerne har villet sikre sig Stephan Andersen, siger Brøndbydirektøren:

- Han er Brøndbymand. Han ved, at holdet er vigtigst.

Per Bjerregaard vil dog ikke ærgre sig over, at Brøndby i sin tid lod Stephan Andersen forlade klubben.

- Det er der aldrig tid til at ærgre sig over. I stedet er jeg bare glad for, at han nu er tilbage hos Brøndby, siger Per Bjerregaard.